Brandmænd

Den røde brandmand er en hyppig gæst på de danske badestrande i sommermånederne. De er udstyret med nældeceller, som brænder meget ubehageligt i huden.

Brandmandens nældeceller er ganske avancerede. De udløses ved tryk og eksploderer nærmest, idet de vender vrangen ud på sig selv og sprøjter små giftsplinter ind under huden.

En enkelt brandmand kan indeholde flere millioner af de giftige nældeceller, så det gælder om at tage sig i agt for de røde gopler på strandturen.

Giften er ubehagelig og kan give både rødmen og hævelser men er ikke farlig for mennesker, forklarer Peter Baloo Laurents, der er formand for Naturvejlederforeningen.

”Giften skydes nærmest ud med en lille harpun og er beregnet til at lamme små fisk. Ikke store mennesker. Men det kan give ubehag, hvis man har været i nærkontakt med brandmandens tråde, så det er en god idé at komme op af vandet,” siger han til Altfordamerne.dk. Læs videre “Brandmænd”