Hvad er det, der får vinterbaderne til at hugge hul i isen og dyppe sig i det iskolde vand, når størstedelen af danskerne foretrækker at sidde indendørs iført uldne sokker og hygge sig med varm kakao?
Det er ”kicket”, det giver, lyder forklaringen ofte. Men hvad er det egentlig for et kick?
Forskningsansvarlig lektor og overlæge, Dr. Med. Bo Belhage fra Bispebjerg Hospital er selv vinterbader og har forsket i det kolde vands påvirkning af kroppen, og han kan give en videnskabelig forklaring på det mystiske ”kick”.
Endorfiner slippes løs
“Når man går i iskoldt vand, sker der faktisk det samme, som hvis man løber en tur i hårdt tempo eller anstrenger sig fysisk på en anden måde. For at hjernen kan udholde den smerte, det i virkeligheden er, frisætter hjernen morfinlignende stoffer kaldet endorfiner,” forklarer Bo Belhage.
“Og det er disse stoffer, der giver os det berømte ”kick”, som giver os en fornemmelse af at være helt høje bagefter.” Læs videre “Kroppen”