Hvad er det, der får vinterbaderne til at hugge hul i isen og dyppe sig i det iskolde vand, når størstedelen af danskerne foretrækker at sidde indendørs iført uldne sokker og hygge sig med varm kakao?
Det er ”kicket”, det giver, lyder forklaringen ofte. Men hvad er det egentlig for et kick?
Forskningsansvarlig lektor og overlæge, Dr. Med. Bo Belhage fra Bispebjerg Hospital er selv vinterbader og har forsket i det kolde vands påvirkning af kroppen, og han kan give en videnskabelig forklaring på det mystiske ”kick”.
Endorfiner slippes løs
“Når man går i iskoldt vand, sker der faktisk det samme, som hvis man løber en tur i hårdt tempo eller anstrenger sig fysisk på en anden måde. For at hjernen kan udholde den smerte, det i virkeligheden er, frisætter hjernen morfinlignende stoffer kaldet endorfiner,” forklarer Bo Belhage.
“Og det er disse stoffer, der giver os det berømte ”kick”, som giver os en fornemmelse af at være helt høje bagefter.”
Bo Belhage forklarer, at de stoffer, der bliver frisat, har halveringstider, som gør, at de vil flyde rundt i hjernesystemet flere timer efter dukkerten, og følelsen kan derfor vare ved.
Kroppen reagerer på kuldechok
“Men når man vinterbader, er det jo ofte i ganske korte tidsrum, man opholder sig i vandet, og det er chokeffekten, man går efter,” forklarer lektor, Dr. Med. Bo Belhage.
Når man som vinterbader hopper i det kolde vand, reagerer kroppen i to faser. Først en chokfase, hvor man per refleks begynder at hyperventilere, (trække vejret hurtigere end normalt, red) pulsen stiger, og blodtrykket stiger også let. Derefter begynder en egentlig afkølingsfase.
Når man vinterbader, påvirker man kroppens cirkulære system, og Bo Belhage opfordrer derfor folk med tendens til hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk om at tænke sig om en ekstra gang, inden de hopper det kolde vand.
Forskning viser, at vandet skal være under 10 grader for at kunne udløse et kuldechok. Ved temperaturer derunder er der ikke forskel på chokkets størrelse.
Fakta om nedkøling:
Man skal opholde sig i koldt vand i længere tid, inden en nedkøling bliver farlig. Hvis kroppens kernetemperatur falder fra 37-34 grader, begynder det at blive meget kritisk.
Hvor lang tid der går, inden kroppen bliver afkølet, afhænger af personens størrelse og fedtmasse.